-

Lyngby-Taarbæk Kommune

 

Lyngby-Taarbæk Kommune eller Lyngby-Tårbæk Kommune er en københavnsk forstadskommune i den nordlige del af Storkøbenhavn og hører under Region Hovedstaden. Kommunen består af bydelene Kongens Lyngby, Ulrikkenborg, Taarbæk, Virum, Sorgenfri, Lundtofte og Hjortekær.

Historie.

Kommunen blev i 1906 delt i to sogne: Lyngby Sogn og Taarbæk Sogn. Indtil 1909 hed kommunen “Lyngby Sogneråd”, men da Taarbæk ønskede at løsrive sig, blev navnet ændret til Lyngby-Taarbæk. Årene forinde i 1907 havde sognerådet besluttet at bygge en ny dyr skole ved Lyngby, Engelsborgskolen, til erstatning for en forholdsvis ny skole i Bondebyen. Taarbæk havde en gammel forfalden skole og store skatteindtægter fra rige ejere af Taarbæk’s landsteder. Konflikten om skolerne var anledning til Taarbæk’s ønske om udskillelsen, og navneændringen var et forsøg på at gøre det svære for Taarbæk at løsrive sig. Efter navneændring fik Taarbæk en ny skole som blev taget i brug i 1914. Kommunen havde da 8760 indbyggere, heraf 4852 i Lyngby og næsten 1200 i Taarbæk.

I forbindelse med Kommunalreformen i 2007 forblev kommunen selvstændig.

Institutioner.

Lyngby-Taarbæk kommune er inddelt i 9 skoledistrikter: Engelsborgskolen, Fuglsanggårdskolen, Hummeltofteskolen, Kongevejens Skole, Lindegårdsskolen, Lundtofte Skole, Trongårdsskolen, Taarbæk Skole, Virum Skole. I 2013 lå otte af Lyngbys skoler lå i den bedre halvdel i liste over danske skolers undervisningseffekter. Flere privatskoler ligger i kommunen: Billums Skole ligger ved Buddingevej og har 134 elever i klasser fra 0. til 10; Lyngby Private Skole, der ligger central i Lyngby mellem Jernbanevej og Lyngby Hovedgade, har cirka 450 elever.

I voskne og ældreområdet er Lyngby-Taarbæk Kommune delt op i seks administrative område der hver har et områdecenter: Virumgård, Solgården, Bredebo, Lyngby Møllebo på Lyngby Hovedgade, Baunehøj, Lystoftebakken. Foruden disse områdecentre finde Demenscenter Borrebakken på Caroline Amalie Vej, Træningsenheden på Bauneporten og Lokalcenter Lykkens Gave på Fuglevadsvej. I 2011 var plejen hos Områdecenter Virumgård planlagt til at komme i udbud. Centret er det største i kommune med 114 boliger foruden 78 tilknyttede boliger.

Politik.

Kommunen er usædvanlig da den i 60 år havde et samarbejde mellem Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet. Efter kommunalvalget i 2009 blev dette samarbejde brudt.

Fra 2010 hedder borgmesteren Søren P. Rasmussen fra Venstre. Der er 21 medlemmer af kommunalbestyrelsen, og der er nedsat i alt 7 stående udvalg: Byplanudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Udviklings- og Strategiudvalget og Økonomiudvalget.

Byrådet 2007-2009.

Foruden to lokallister – Lyngby-Taarbæk Listen og Borgerlisten – stillede de landsdækkende partier op til kommunalvalget i 2005: Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, De Konservative, Centrum-Demokraterne, SF, Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti, Venstre, Enhedslisten.

Lyngby-Taarbæk Kommune havde med 44% en af landets højeste andele af kvindelige kandidater til dette kommunalvalg.

Mandaterne blev i 2005 fordelt således:

5 fra Socialdemokratiet

2 fra Det Radikale Venstre

7 fra De Konservative

2 fra SF

1 løsgænger (i 2005 valgt for Dansk Folkeparti).

4 fra Venstre

Byrådet 2010-2013.

Ved kommunalvalget i 2009 gik SF og Venstre væsentligt frem, mens både Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet fik så få stemmer at de sammen ikke længere havde flertal. Efter en dramatisk valgnat valgte De Konservative og Socialdemokraterne overraskende at gå sammen med SF og overlade borgmesterposten til Hans Henrik Madsen fra SF. Dagen efter brød De Konservative dog aftalen og gik uden Socialdemokratiet sammen med Venstre, De Radikale og Dansk Folkeparti, samtidig med at de alligevel sikrede sig borgmesterposten til den daværende borgmester Rolf Aagaard-Svendsen.

På det konstituerende møde i Lyngby-Taarbæk Kommune 1. december 2009 foreslog Socialdemokraterne imidlertid Søren P. Rasmussen fra Venstre som den kommende borgmester, og som dermed havde et flertal bag sig. Rasmussen er dermed ny borgmester fra 1. januar 2010.

Mandaterne blev i 2009 fordelt således:

4 fra Socialdemokratiet

2 fra Det Radikale Venstre

4 fra De Konservative

4 fra SF

1 fra Dansk Folkeparti

6 fra Venstre

I september 2010 forlod Jørn Moos den konservative gruppe og blev løsgænger, således at der derefter kun var tre konservative medlemmer af kommunalbestyrelsen.

Udligningsreformen som regeringen og Enhedslisten forhandlede på plads i 2012 ville i følge kommunen koste dem 41 millioner ekstra om året. Reformen blev da også udsat for kritik fra kommunen.

Borgmestre:

Emil Piper, Højre – 1892 – 1913 (Sognerådsformand)

Johan Wilmann, Socialdemokratiet – 1913 – 1928 (Sognerådsformand)

Ingvar Nørgaard, Socialdemokratiet – 1928 – 1950 (Sognerådsformand)

Paul Fenneberg, Konservative – 1952 – 1972 (Sognerådsformand 1950 – 1951)

Ole Harkjær, Konservative – 1973 – 1987

Kai Aage Ørnskov, Konservative – 1987 – 31. december 2001

Rolf Aagaard-Svendsen, Konservative – 1. januar 2002 – 31. december 2009

Søren P. Rasmussen, Venstre – 1. januar 2010 –