Rudersdal Kommune er en kommune i det nordlige Storkøbenhavn under Region Hovedstaden.
I forbindelse med Kommunalreformen i 2007 opstod Rudersdal Kommune ved en sammenlægning af flg.:
Søllerød Kommune
Birkerød Kommune
Rudersdal Rådhus har til huse i det tidligere Søllerød Rådhus i Holte, der er tegnet af Arne Jacobsen og Flemming Lassen.
Den nordsjællandske by Birkerød er langt den største bymæssige bebyggelse i kommunen. Kommunen blev dannet 1. januar 2007 efter svære fødselsvanskeligheder.
Borgmesteren i Birkerød, Ove C. Alminde var i tvivl om de økonomiske fordele ved sammenlægningen i foråret 2005 og Birkerød Byråd udskrev derfor en folkeafstemning om sammenlægningen der blev afholdt d. 12. april 2005. 8.075 stemte og med 50,65% ja-stemmer fortsatte arbejdet med sammenlægningen. Der blev ikke holdt folkeafstemning i Søllerød kommune.
Kommunens største byer:
Birkerød 20.008
Trørød, Gl. Holte, Vedbæk del af Hørsholm 12.443
Søllerød 7.975
Holte 6.373
Nærum 5.322
Skodsborg 1.169
Ravnsnæs 682
Høsterkøb 298
Politik.
Byrådet 2007-2009
Kommunalbestyrelsesvalget i november 2005 medførte at Venstre fik absolut flertal i den nye kommunalbestyrelse og Søllerøds borgmester Erik Fabrin blev valgt som borgmester.
Kommunalbestyrelsen bestod af 27 medlemmer.
Byrådet 2010-
Antallet af medlemmer i kommunalbestyrelsen er efter kommunalbestyrelsesvalget i november 2009 blevet reduceret til 23.
Medlemmer af kommunalbestyrelsen:
Lokallisten i Rudersdal – 4
Konservative – 3
Venstre – 8
Radikale – 1
Socialdemokraterne – 3
SF – 2
Borgmestre.
Erik Fabrin, Venstre – Januar 2007 – Oktober 2012
Jens Ive, Venstre – Oktober 2012 – nu